Forside  Firmaprofil

      Firmaprofil

En Innovativ samarbejdspartner

g&e Maskinteknik er en innovativ producent, der
konstant følger med i den teknologiske udvikling.
Med fokus på høj kvalitet og service er g&e
i dag specialister i at fremstille maskiner, der løser
kundens individuelle behov. Mange af g&e´s
maskinløsninger specialfremstilles så de integreres
med eksisterende standard maskiner.

Dette indebærer ofte, at den manuelle og menneskelige
håndtering helt forsvinder. I de senere år har
g&e opbygget en nichekompetence i at specialfremstille
maskiner til at varetage den finere håndtering
af små og sofistikerede emner.

Totalleverandør

g&e er en totalleverandør, der kan varetage alle
funktioner fra idéudvikling til selve produktionen.
Dette understøttes af, at g&e både har den
mekaniske, den pneumatiske og den elektriske
knowhow, der skal til for at den ordregivende
virksomhed ikke er nødsaget til at benytte flere
forskellige leverandører, men trygt kan lade g&e
varetage hele processen.

Endvidere har g&e et bredt net af samarbejdspartnere,
hvor nogle af de mere simple delproduktioner
kan outsources til. 

When Precision matters

Det er g&e´s politik aldrig at gå på kompromis med kvaliteten, hvorfor opgavestyringen og kvalitetskontrollen
altid forbliver hos g&e. Ofte udvikler og producerer g&e specialfremstillede maskinløsninger baseret på en kombination af gode velkendte metodikker samt den nyeste og mest avancerede højteknologi.

g&e henvender sig primært til industrivirksomheder,
der ønsker at få fremstillet individuelle
højteknologiske maskinløsninger, hvor kvalitet
og driftssikkerhed er vigtige parametre.

Direktør Arne Eriksen, der grundlagde firmaet i 1991,
har arbejdet med maskinkonstruktion siden 1969. I
de seneste mange år har Arne Eriksen været eneejer
af g&e Maskinteknik, der blev omdannet til
aktieselskab i 1997.

Gå til top

Copyright © g&e Maskinteknik A/S - Bygmarken 5 - DK3520 Farum
Tlf: +45 44994280 - Fax: +45 44994680 - Email: g-e.maskinteknik@rotec.dk

Søg på g&e´s website:
Informationspolitik Ophavsret Sideoversigt ©2003 g&e Maskinteknik A/S, Design: Internet Broadcast